Min blog er blevet flyttet! / My blog has moved!

Du vil automatisk blive videresendt til den nye blog adresse. Hvis dette ikke sker, så besøg
http://blog.natazcha.dk

You will be automatically redirected to the new address. If that does not occur, visit
http://blog.natazcha.dk

fredag den 30. november 2012

En skummel nisse

Midt i mit hækle flip jeg har haft de sidste par dage, fik jeg lavet en nisse.
Den fik et lidt skummelt blik, så jeg limede en par øjne på, i håb om at den så ville se super sød ud.
Det hjalp ikke.
Hvem mon der skal have den i julegave....





torsdag den 29. november 2012

Otte

Så mange dage er der til at jeg trækker en vinder.
Du kan være med lige her!


Plads på blogger, hvor meget har du tilbage?

Jeg har set at det nu er et par stykker der har ramt loftet, i forhold til hvor meget plads man har her på blogger.
Jeg havde faktisk slet ikke regnet med at jeg var så tæt på grænsen og at man faktisk ikke har særlig meget plads, indtil Sine skrev om det.
Hun har så måtte sidde og rette i alle sine indlæg  og gøre billederne mindre, så hun kunne få mere plads.
Så husk  når du uploader billeder, at køre dem igennem en resizer, eller gem billedet i en lavere opløsning.

Jeg har selv uploadet mange billeder direkte fra vores spejlrefleks kamera.
Blandt andet fylder nogle af de billeder jeg har taget i tivoli ved halloween 4000kb og andre fylder 400kb, men der er ikke rigtig forskel på kvaliteten i browseren, så det kan lade sig gøre. :)

Hver gang jeg ligger billeder op, ryger de lige igennem photoshop hvor jeg ændre lidt på farveniveauer.
Så jeg skal til at gøre det en vane, at også liiige ændre størrelsen på hvert enkelt billede, nu jeg er i gang.

Hvis du går ind på Picasas Web Album, kan du se en oversigt over dine billeder. Jeg har selv lige været inde og slette mange af de billeder som jeg har uploadet, men ikke brugt til et indlæg alligevel.
Jeg gik fra at have brugt 73% til 59%.

Hvor meget plads du har tilbage, kan du tjekke her, hvor man også kan købe sig til mere lagerplads.


Glas luner

Nu fryser glas krukken i vindueskarmen ikke længere!
Her har jeg brugt Puks opskrift på hæklet bånd til glas.
Jeg hæklede så bare et par ekstra rækker i enden og lavede knap huller.



mandag den 26. november 2012

Julerier

Så fik julen altså sneget sig til Brønshøj!
Jeg har endnu ikke fået spændt juletræet op og hentet kuglerne, men jeg har fået hæklet en masse røde ting!
Fortsættelse følger..


torsdag den 22. november 2012

Nyt design til min hjemmeside!

Jeg fik omsider lavet nyt design til min hjemmeside.
Jeg knoklede i to dage og jeg er blevet godt tilfreds.
Domænet Natazcha.dk købte jeg i marts, lidt efter at jeg startede min blog, men jeg blev bare aldrig færdig med den, så jeg synes det er ret sejt at det kun tog mig to dage at færdiggøre den!
Ih jeg er så glad for den!
Kig endelig forbi!
Dog vil jeg råde alle til at åbne siden i endten Chrome eller Firefox.
Faktisk vil jeg råde alle til at droppe alle andre browsere end de to.
Jeg forstår virkelig ikke at der stadig er nogen der stadig bruger Internet Explorer?

Jeg har beholdt kirsebæret som logo, dog i en anden udgave.

Så skal der sgu laves visitkort!



Mit nye layout

Det gamle layout



Jeg krydser fingre!

Jeg vil såååå gerne vinde denne her give away!
Det er Nanette der den 21.dec. trækker lod om en workshops plads i tekstiltryk.
Efter at havde fulgt ivrigt med ovre hos Camilla, der har været til workshop hos Anne, har jeg længe drømt om også at få lov til at trykke.
Jeg har sparret lidt op til at komme på workshop, det er bare lidt som om, at der ikke er så meget at skrabe sammen når man er ledig.... Så jeg krydser fingre for at jeg vinder den 21. december. :)

Go' lille-fredag!


tirsdag den 20. november 2012

Fin give away

Christel har en rigtig fin give away i gang, du finder den her.
Du kan vinde dit forbogstav broderet og rammet ind.
Christel er nemlig ejer af den sejeste bog, en cross stitch bibel!
Den ville jeg såååå gerne have, så den må på ryge på ønskesedlen!

Jeg har også en give away igang, hvor du kan vinde mønster ark og et pandebånd, den finder du her.



Det der facebook..

Jeg tror det var i april måned da jeg slettede min facebook profil.
Jeg brugte simpelthen for meget tid på at lave ingenting derinde, var venner med folk jeg ikke ville sige hej til hvis jeg mødte dem på gaden og fik bare generelt alt muligt info derfra, som jeg fandt unødvendigt.
De første to uger efter var det lidt underligt, men jeg har på intet tidspunkt savnet det.
Jeg kan sagtens forstå det smarte i at holde kontakt via facebook, men jeg synes bare at det blev for meget for mig.

Men efter mange overvejelser har bloggen altså nu fået en facebook side.
Det er udelukkende for at gøre den mere tilgængelig, for dem der ikke bruger blogger.
Jeg har ikke tænkt mig at poste noget særligt der inde, jeg vil bare linke til bloggen en gang i mellem når der kommer et nyt indlæg.



mandag den 19. november 2012

25 års fødselsdag i Aalborg

Min søde veninde HC holdte i weekenden sin 25 års fødselsdag.
Jeg havde hæklet en hue og en elg til hende. Opskriften på elgen finder du her.
Det har virkelig været en hyggelig weekend med nogle fantastiske mennesker.
Jyder er jo bare skide skønne!











lørdag den 17. november 2012

Vinter Give Away!

Vinderen er fundet

Det er da tid til en lille hyggelig give away når nu vi går en koldere tid i møde.
Jeg har fået sponsoreret to mønster ark fra burda style, af søde Sine.
Dem kan du vinde!
Du kan også vinde et pandebånd i uld med et kranie på, som jeg er begyndt at lave en masse af.

Jeg trækker to vindere fredag den 07.12.12.

For danish readers only.



Lodder:

1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar + Google ven(fast læser)
5 lodder for kommentar + Google ven + link på egen blog med billede (brug billede ovenfor)

Husk at skrive hvor mange lodder du smider i puljen. :) 







lørdag den 10. november 2012

Dagens Tegning #42 + Om at tegne

Nogle gange får jeg en ide og så tegner jeg måske en kladde, eller skriver nogle stikord ned..
Eller hvis jeg har tid, så tegner jeg det.
Men for det meste tegner jeg bare, uden nogle planer om motivet.
Jeg forestiller mig ikke rigtigt noget, men det tager pludseligt form.
Det var det der skete her, jeg havde måske en lille ide om at jeg gerne ville lave noget hvor der blev trukket ned i et øje, men jeg havde slet ikke forestillet mig at det endelige resultat ville blive sådan.

Før i tiden havde jeg ingen fantasi.
Jeg skulle altid have noget at kigge efter og jeg blev også ret god til at lave portrætter.
Men den gang tegnede jeg ikke som jeg gør nu, den gang gjorde jeg det fordi jeg gerne ville blive bedre, men havde svært ved at komme i gang med noget.
Nu gør jeg det fordi at jeg ikke kan lade vær!
At jeg så bliver bedre undervejs er rigtig dejligt, det er jo altid rart at se fremgang i sine ting og jeg føler også lidt at jeg har fundet min egen stil nu.

Jeg havde tegne blokade i næsten to år og jeg fik kun lavet noget hvis jeg virkelig tvang mig selv, men så for et årstid siden begyndte jeg at få lyst til at tegne igen og jeg var faktisk inspireret.
Så hver gang jeg bare havde en smule lyst eller fik en ide, gik jeg i gang.

Lige nu tegner jeg måske nok kun en gang om ugen, men så får den også gas, og jeg laver en masse ting.

Jeg havde tanken om at denne tegning ikke skulle ud på bloggen, fordi den er lidt bizar.
Men selv om tegningen er lidt underlig og uhyggelig, så synes jeg stadig den er fed og speciel.
Måske er min stil bare lidt underlig og uhyggelig?

Go weekend. :)



torsdag den 8. november 2012

København

Min svoger er med til at renovere taget på vor frelsers kirke, så for et par uger siden mødtes vi nogle stykker og gik en tur ved kanalen og kiggede på kirken.
Der var der stadig lidt efterår i luften og det var en rigtig hyggelig dag.
Lidt ærgerligt at jeg ikke havde fået taget kameraet med, nu kan jeg virkelig se hvor dårligt mit mobil-kamera er, efter jeg er begyndt at bruge spejlrefleksen mere jævnligt.













Dagens Tegning #41

En klam fyr!
Det var meningen han skulle frem omkring halloween, men det nåede jeg ikke lige, så her er han.
Det er ikke mig der står bag ham her, men derimod min kæreste.
Du kan se hans virkelige flotte første forsøg her og andet forsøg her.
Han shinede jo totalt igennem da han fik leget lidt med min tegneplade i sommers, og så har han eller ikke rørt den siden.
Det har jeg egentlig heller ikke..
Dårlig stil!
Han er ret uhyggelig, men jeg har besluttet at jeg ikke vil censurere bloggen.
Jeg har også selv tegnet en tegning som jeg har været i tvivl om, om den skulle frem på bloggen, fordi det godt kunne blive lidt for bizart det hele, den kommer snart.
Men fandeme nej, det er fede og flotte tegninger, på trods af at de er klamme og uhyggelige.
90% af alt det jeg tegner er jo alligevel "dødt" og jeg synes det passer fint til lyserøde cupcakes og hækling.
Så er stilen lagt, velkommen til!


mandag den 5. november 2012

Halloween food: Pølsehorn

Jeg lavede ret meget mad til den halloween fest vi holdte i weekenden.
Blandt andet disse pølsehorn, som var det første der forsvandt.
De er inspireret af dette billede, som jeg fald over på Pinterest.
Det var godt ikke mange af dem der blev "skrigende" og øjnene trillede også af halvdelen, men dem der blev gode, blev altså rigtig gode!
Jeg synes de ser helt levende ud.
Og så lige en lille klat sort glasur til pupil, bum!