Min blog er blevet flyttet! / My blog has moved!

Du vil automatisk blive videresendt til den nye blog adresse. Hvis dette ikke sker, så besøg
http://blog.natazcha.dk

You will be automatically redirected to the new address. If that does not occur, visit
http://blog.natazcha.dk

onsdag den 26. september 2012

Hjemmebagt rugbrød

I dag har jeg bagt rugbrød.. igen..
Denne opskrift er simpelhent bare SÅ god! Og så er den uden surdej! yay!
Jeg har lavet den et par mange gange nu, en af gangene havde jeg ikke lige været i netto, så jeg måtte bruge skummetmælk og tørgær, og det fungerede fint!
Men de sidste to gange har det opført sig lidt underligt..
Måske er det fordi vi begynder at skære i det inden det er kølet ordenligt af?
Første gang det var underligt, troede jeg at det var fordi jeg ikke havde brugt solsikkekerner, men kun græskarkerner.. (Jeg bruger ellers 100 gr græskarkerner og 100 gr solsikke i stedet for kun solsikke)
Men i dag smulderede det igen når man skar i det..
Hmm utålmodighed?


tirsdag den 25. september 2012

Hæklefejl!

Da jeg lige havde lært at hækle, sprang der en masse rigtig flotte hjemme hæklede tæpper frem i blogland, og jeg tænkte, hov hov, jeg skal da også hækle mig sådan et super sejt tæppe!

Min søde svigermor havde givet mig en bog med en masse basis hækle opskrifter, og deri var der noget om et zigzag mønster. Det kunne man da godt lave til et tæppe?
De fleste zigzag tæpper jeg havde set i blogland havde "huller" i, det synes jeg ikke var særlig pænt..
Så jeg gik i gang med at hækle med den opskrift fra bogen.

Hvad jeg så ikke lige fik observeret var.. at man kun skulle hækle to fm i den sidste top, i stedet for tre...
 (man hækler fire fm op, tre i toppen, fire ned igen, springer to over, og forfra igen)
Det er så endt i denne katastrofe.

Jeg har undervejs prøvet at tage ind, ikke at vende med en lm og meget andet.. :)
Men jeg har så fundet ud af, at hvis jeg slutter hver række med at hækle to fm sammen, to gange, bliver det lige.. Men det kan jo være ligemeget nu?
Jeg har mest lyst til at trævle det hele op, og bruge garnet til noget andet..
Eller køre det igennem symaskinen, klippe det grimme af, og evt putte kantebånd på, så har man et lille håndklæde?
Jeg kommer ihvertfald ikke til at lave det færdigt... :)

Nogle ideer?

Der er nogle der er meget forundreret over at jeg ikke har kunne se det noget før, haha, men jeg har bare haft fortsat og tænkt at det skulle da nok blive lige...
Og ja, så hader jeg at hæfte ende... :)






Perler

For et par uger siden fik jeg perlet lidt.
Make tea not war ideen er en jeg har har lånt her fra.
Det tog godt nok lang tid at lave!
Og jeg skal øve mig lidt med det strygejern kan jeg se...







fredag den 21. september 2012

Go' weekend!

Tidligt fri, og god kaffe med en god veninde.
Aah, det bliver dejligt med lidt fri.

Rigtig god weekend!




Dagens Tegning #34

Dagens tegning er en af dem jeg fik lavet i mens at jeg sad i bus i mange timer, på vej til jylland for en måneds tid siden.
Hvis det ikke var fordi at jeg er begyndt at fokusere så meget på halloween, ville jeg være i julestemning lige nu.
Det plejer jeg faktisk allerede at være omkring august måned.
Men da vi holdte en virkelig god halloween fest sidste år, vil vi gøre til en tradition.
Det er min kæreste også ret taknemlig for, da han ikke er så glad for jul...


torsdag den 20. september 2012

Dagens Tegning #33

For præcis en måned siden lagde jeg et sneak peek af en tegning op, og her er så det endelige resultat.
Det tog slet ikke en måned at lave den, men jeg får ikke tegnet så meget for tiden, så jeg glemmer lidt de tegninger der ligger og venter på at komme en tur i scanneren.
Men her er den så, et styks fan art, Jack Skellington fra Tim Burtons The Nightmare Before Christmas.


Heldig igen!

Jeg har været så heldig at vinde en give away på Charlottes blog.
Præmien var en rigtig fin halskæde med stjerne- og hæklet kugle vedhæng. SÅ skøn!
Og en lækker hæklet nøglesnor.
Charlotte kan bare det der med at hækle, hun har masser af opskrifter på sin blog, og hun sælger vist også både halskæder og nøglersnore i sin shop.

Tak for en dejlig give away Charlotte!







tirsdag den 18. september 2012

Raw brownie

Efter at have læst dette indlæg fik jeg en pludselig trang til kage!
Og hellere raw cake end mel cake?
Da jeg desværre ikke er ejer af kokosolie fandt jeg en anden opskrift lige her.
Men hvor underligt er det lige at sige 5 dl dadler?
Jeg brugte 200 gram.. Og i stedet for valnødder brugte jeg mandler, 5 dl.

Første blendede jeg mandlerne, så kom jeg dadlerne i, ned i en skål, resten i, og røre rundt.
Hvilket er ret besværligt! Min el-pisker med dej dimser på kunne ikke en gang klare det!
Op i blenderen igen! Og så tilføjede jeg lige et par figner, fordi jeg synes at det lige var blevet tørt nok.
Det gik sgu heller ikke..
Ned i skålen igen, og pludselig var den der!
Dejen blev mast ned i en form og sat på køl.
Jeg lavede lige et par smags-kugler, og synes den smagte lidt underligt.
Jeg gav en til min kæreste og han var virkelig IKKE begejstret!
Han sagde så:
  "Det kan være at den bliver bedre når den har været i ovnen."
...
hmm..
Det er vist ikke det der er meningen med RAW cake?
Men efter noget tid på køl var den altså FANTASTISK!
Den skal laves igen!



onsdag den 12. september 2012

Dagens Tegning #32

Her har vi så en flot troldmand min bror har tegnet da han var omkring de 8 - 9 år vil jeg tro?
Vi tegnede kun uhyggelige ting som hekse, troldmænd og spøgelser i en lang periode.
Jeg tror min mor har en mappe fyldt med disse tegninger, den må jeg have fingerene i!


tirsdag den 11. september 2012

Pinterest

Endelig må jeg også være med!
Igår fik jeg en mail fra Pinterest, de spurgte om jeg ikke ville være med, siden jeg for lang tid siden havde tilmeldt mig en venteliste. Jeg klikkede ind på deres site, og ENDELIG har de gjort det muligt at være med, uden at skulle have hverken facebook eller twitter.
Jeg har aldrig haft twitter og det er snart et halvt år siden at jeg har slettet min facebook profil.
Der er jo SÅ mange fine ting der inde, lige nu glor jeg på halloween ting..
Find mig her.

Det kniber lidt med at få ting lavet for tiden.. Føler ikke jeg har overskud til noget, er stresset og har ikke nok timer i døgnet...
Men efter skole i dag skal jeg til træning, så jeg håber det skruer lidt op for energien og ned for stressen.

Ha en rigtig dejlig dag!


Dagens Tegning #31

Dagens tegning er en min lillebror har stået for.
Han lavede den til mig som en joke fordi vi altid tegner kranier osv.
Vi havde også en periode da vi var yngre hvor vi ikke lavede andet end at tegne troldmænd og hekse.
En af dem bliver dagens tegning i morgen.



søndag den 9. september 2012

Endnu en hæklet ugle

Her kan man virkelig se hvilken forskel det der er på garn og hæklenåls str.
Den store ugle er hæklet med tykt acryl garn fra Panduro og hæklenål 5.
Den lille er bomulds garn fra Søstrene Grenes og hæklenål 2.
Det er rart at man kan se en udvikling i sine ting, f.eks. kan man se at jeg ikke kunne finde ud af at lave skarpt farve skift da jeg lavede den store ugle.
Opskriften finde du her.






Dagens Tegning #29

Dagens tegning er en min far har lavet.
Faktisk så går billedevægen ud på, at det for det meste er tegninger fra venner og familie. :)
Nogle bliver helt paf, og ved ikke hvad de skal lave, mens andre går flittigt i gang.



lørdag den 8. september 2012

Dagens Tegning #28

Puha det er da tid til en tegning?
Det er 35 dage siden den sidste, det vil ikke ske igen!
Jeg har et par stykker liggende der lige skal tegnes færdig og scannes ind, så her er der et billede fra billedevægen.
Det er en tegning jeg lavede for omkring to år siden.


Franske negle

Sidste år var jeg helt vild med franske negle. Jeg har kun to gange fået dem lavet af andre semi professionelle, og de har slet ikke holdt så godt som når jeg selv laver dem med kittet fra matas.
Sidst jeg havde lange negle var til nytår.
Jeg føler mig lidt handicappet med dem, og lige nu skal mine negle helst være meget korte!
Men jeg kan stadig godt synes at det er lidt fint, og efter et par dage kan man næsten tage bukser på uden at stritte med alle fingrene.
Min veninde Sarah har noget at fejre, så hun ville gerne have jeg lavede det på hende...
Det gjorde jeg så.. Slet ikke perfekt, men det var nu meget fint, og vi prøvede da også lige med et par fimo blomster jeg havde liggende..





fredag den 7. september 2012

Der er post!

Så kom de endelig!
Mine blog-visitkort.
De havde godt nok sagt der ville gå 21 dage, men der gik sgu kun 15!
Jeg havde helt glemt at det var 250stks! Det er jo mange!
Jeg er også ret godt tilfreds med designet, farven er ikke helt så lilla, men det går nok.

Rigtig god weekend!




Et sukkerknalde forsøg

Jeg har for længe siden set nogle billeder af fine sukkerknalder i sjove former og farver. Det må man da lige kunne lave selv hva? Og ja, jeg fandt en ret lige-til beskrivelse et sted på nettet. Rør noget vand i sukker lidt af gangen, så konsistensen bliver som vådt sand. Tryk i forme. Lad det tørre natten over, og vupti!
Jeg vil så lige sige at det ikke var så let som jeg troede. De forme jeg brugte, hvor jeg trykkede sukkeret ned i, og ploppede dem uden dagen efter, var ikke stivnet nok i bunden, måske fordi jeg havde proppet for meget i? Men hvis man trykker sukkeret ud på et stykke bagepapir og bruger en slags fondant udstikker, går det lidt bedre. De blev da.. okay.. Jeg fik i hvertfald øvet mig lidt med kameraet!